gixmo.dk
Flag Counter
Forside Mødeprogram Mønter Udgivelser Samleområder Auktioner Postkort Klubmesterskab Mødepræmie Debatforum Medlemsbladet Dsfm Billeder Link Om os
Mårslet frimærke- og møntklub

STIFTET DEN 20. MAJ 1974

Alle informationer omkring frimærker, mønter og postkort vil være velkomne.
Det er tilladt at sætte effekter til salg, at søge efter ting og at fortælle andre,
hvad man har oplevet omkring det at samle.
Det eneste der skal overholdes er injurielovgivningen!!
Send en mail til
maarfrim@gmail.com hvis du ønsker at give dig til kende her i rubrikken.


Jeg søger danske luxstemplede mærker.


Min mankoliste kan ses her
http://www.bjorneri.dk/MLDKLUX.htm
Der er samtidig en illustration af, hvordan mærkerne skal se ud,
for at kunne komme i betragtning.
Jeg vil være tilfreds, hvis blot et enkelt af mærkerne blev udbudt.


Med venlig hilsen Bjørn Eriksen www.bjorneri.dk


Jeg søger frimærker fra Cypern og Malta.

Postkort med motiver fra Skovbådene der sejlede langs sydkysten ved Aarhus.
Småskibsfarten på Aarhusbugten.
Postkort med motiver fra restaurationer og traktørsteder omkring Aarhus.

Med hilsen Jørn Hofman   hof-man@webspeed.dk



Fejl i tegning eller er det?


Af Preben Madsen


Jeg har funderet over nogle frimærker og deres tegninger, luftpostfrimærkerne fra 1925 har en lille sjov ting.
Manden der har fat i tømmen har ikke helt styr på sine heste.
Den bagerste af de to heste står på et ben noget der skulle være umuligt. Eller kan det godt lade sig gøre?


En spidset blyant.


Til venstre ses stemplet som ses i AFA



Stemplet til højre ligner da mer en rigtig spidset blyant


Forskellige takker på danske selvklæbende frimærker


Det her mærke er fra frimærkehæfter


Det her mærke er fra ark


Her er en 3. Form for takker fra miniark ( afa 1673 ) med punkteret linie ved de 3 pile


Noget om vandmærker, takning, adskillelse af de tofarvede mærker (AFA 16 – 31) og noget om store og små hjørnetal på våbentypen (AFA 32-39).

Samtidig kan vi opfordre til, at man medbringer tvivlstilfælde i klubben. Der er givetvis altid en til stede, der kan afgive et kvalificeret svar eller vide, hvor det kan findes. Det er jo bl.a. det, man har en klub til.
Så derfor gælder det, at intet spørgsmål omkring mærkerne er for let.


Vandmærker.
Vandmærkerne findes på alle bogtryksudgaverne.
Fra overgang til stålstikmærker i 1933 bortfaldt også vandmærkerne. Oprindelig blev de indført for at undgå, at fuskere kunne efterlave frimærker til brug for frankering. Det kunne så afsløres ved, at bogtryksmærker der ikke havde vandmærke, ville være falske. I dag kan de så mere bruges til at afgøre om der er tale om et falsk eller ægte mærke til samlingen. Der er 4 typer vandmærker på de danske mærker. De tre første er kroner i forskellig udformning, mens det 4. adskiller sig herfra.


Til bestemmelse af vandmærket kan anvendes en vandmærkesøger.
Klubben er i besiddelse af sådan en tingest, der mod kvittering kan lånes med hjem fra mødeaften til mødeaften. Alternativt kan der dryppes en smule renset benzin på mærkets bagside, hvorved vandmærket fremtræder klart. Det vil hjælpe på processen, hvis frimærker ligger på en sort baggrund. Der kan for få ører købes en vandmærkeskål af sort bakelit i enhver frimærkehandel. Men et sort stykke papir kan også gå an. Det skal lidt øvelse til at kende forskel på i hvert fald de første to vandmærker, men har man undersøgt et passende antal mærker, går det som en leg. Vandmærke 1 kaldes også lille krone, vandmærke 2 for stor krone og vandmærke 3 for ny krone.


VM l


VM ll


VM lll


VM lV


Takning.
Uden at være i besiddelse af en takkemåler, lader det ikke gøre at takbestemme et mærke. Til gengæld koster sådan en fyr ikke mange håndører. I de nye AFA-kataloger forefindes der desuden takkemål. Takkemålet angives som antallet af takker på 2 cm. Af pågældende mærke. Man søger med frimærket det sted, hvor takkespidserne er sammenfaldende med stregerne eller hvor de sorte punkter passere med takningshullerne.
Når der er angivet to takkemål ved et mærke betyder det, at det første tal er den vandrette takning, mens det andet tal angiver de lodrette takker.


De tofarvede mærker.
De tofarvede mærker kan rent samlermæssigt opdeles i utallige formationer. Hertil kommer at de udgør et rent eldorado for specialsamlere, der gør meget ud af at adskille de mange tryk, der findes af stort set alle mærkerne.
Hvis vi ser bort fra de noget sjældnere første skillingsudgaver af de tofarvede (AFA 16-21) opererer AFA-kataloget med 3 hovedkategorier: 1875-udgaven (AFA-numre uden bogstav), 1895-udgaven (AFA-numre med B) og 1902-udgaven (AFA-numre med C). Herved fremkommer følgende opdeling.


3, 4, 5, 8, 12, 16, 20, 25, 50 og 100 øre

Kategori A

1875

Vandmærke 2

Kamtakning 14x13½

3, 4, 8, 12, 16, 25, 50 og 100 øre

Kategori B


1895 - 1901


Vandmærke 2

Kamtakning 12¾


3, 4, 8, 25,

50 og 100 øre

Kategori C


1902 - 1903


Vandmærke 3


Kamtakning 12¾

Som det fremgår af skemaet er det afgørende, at man er fortrolig med både vandmærker og takninger… ellers er det en uoverkommelig opgave at adskille mærkerne. Og hvis man kaster et blik på priserne i AFA-kataloget for de 3 8-øres mærker (25, 25B og 25 C) er det vist åbenlyst for enhver, at man ikke kommer ret langt i samleriet, hvis man ikke kan skille dem fra hinanden.

Omvendt ramme.

Endvidere har mange problemer med at adskille de rette og de omvendte rammer. De to grupper fremkom, fordi der i fremstillingsprocessen var tale om to selvstændige klicheer. På Frimærketrykkeriet tog man det ikke så tungt, om rammerne vendte den ene eller anden vej. Og derfor har vi både ret ramme og omvendt ramme.

Det mest tydelige kendetegn fremgår af mærkets (rammens) øverste venstre hjørne. På den rette ramme danner ornamentet et 5-tal, mens der på den omvendte ramme nærmest er tale om et kursiveret f.


Der er også andre kendetegn, men den her metode kan bruges på 98% af alle de tofarvede mærker.


Omvendt ramme

Ret ramme

Små og store hjørnetal.
På våbentypens 5 og 10 og 20 øre findes der både små og store hjørnetal. Af hovednumre er det dog kun 5 øren og 20 øren, der påkalder sig interesse her.


Der er temmelig stor forskel på priserne for de to typer. Og derfor er det vigtigt at kende forskellene.
Den mest tydelige forskel er M´et i Danmark øverst. Som det fremgår af illustrationen er M´et på de små hjørnetal mere fyldt ud i mellemrummene, hvorimod M´et på de store hjørnetal fremtræder betydelig mere rent og slankt. Der kan også adskilles på, hvor ovalen tangerer rammekanten. På de små hjørnetal er der betydelig større afstand mellem de to ”streger” end der er på mærker med store hjørnetal, hvor linierne næsten rammer hinanden. Der er også en tredje måde at kende forskel på, nemlig ved en forskel i de lodrette skraveringsstreger.

God fornøjelse!!


En lidt alternativ julesang som kan bruges.


                                   HER ER FØRSTE VERS.










LÆG NU SMUKT DIN HÅND I MIN

DEN ER MØGBESKlDT - DIT SVIN

NU SKAL TRÆET TÆNDES

OG SÅ SKAL DET BRÆNDES.


TRÆET MED DEN GRØNNE TOP

KALDER JEG EN GAVE

FOR DET HAR JEG GRAVET OP

I BOTANISK HAVE


Er det noget for dig så kan du printe den ud i fuld længde.


HEL SANG HER

Denne side er opdateret:

16 januar 2017

Mårslet Frimærke- og Møntklub afholder møde hver tirsdag i sæsonen

på Lokalcenter Kildevang Langballevej 3a 8320 Mårslet


Webmaster: Preben Madsen    -   Mail:   maarfrim@gmail.com

Info

TIL TOP

Julesang

TIL TOP

Begyndertricks

TIL TOP

Takker på selvklæbende

TIL TOP

Fejl i tegning

TIL TOP

Køb og salg

TIL TOP

Debat

TIL TOP

Link til denne side

Køb og salg  

Fejl i tegning

Takker på selvklæb.

Begyndertricks

Omvendt ramme

julesang

Link til denne side

Køb og salg  

Fejl i tegning

Takker på selvklæb.

Begyndertricks

Omvendt ramme

julesang

Link til denne side

Køb og salg  

Fejl i tegning

Takker på selvklæb.

Begyndertricks

Omvendt ramme

julesang